Slotsholmen – Magtens Ø

I forbindelse med Golden Days Festival om Kulturarv, er vi glade for at kunne præsentere en byvandring, som sætter fokus på de væsentligste bygningværker på Slotsholmen – Magtens Ø, og samtidig perspektiverer bygningernes værdi, som en del af vores kulturarv. Tidligere Kulturminister Jytte Hilden vil være guide, og hun vil bidrage med problestillinger fra sin ministertid omkring fredede bygninger.

I denne artikel har vi valgt at sætte fokus på den historiske udvikling på Slotsholmen, primært koncentreret omkring Københavns Slot og det senere Christiansborg, som en forberedelse til vores byvandring den 7. september 2015. kl. 17.00. Artiklen er langt fra dækkende, men formålet er alene, at skabe et overblik over de mange Slotte, og bygninger der i tidens løb har været placeret på Slotsholmen.

I 850 år har Slotsholmen i København dannet bagtæppet for ’Magtens Ø’. Den største scene i Danmarkshistorien, med store menneskelige dramaer, og højspændt politik.  En fængslet kongedatter, en sindssyg konge, hans smukke dronning og hendes elsker, der blev et hoved kortere, udenlandske alliancer, arrangerede ægteskaber, om mænd og kvinder der ofrede deres liv for magten, om utroskab og intriger. Slotsholmen rummer det hele, meget af vores nationale selvforståelse ligger som et dna i bygningsmassen. Vi er så heldige, at Danmarkshistoriens store scene stadig består, og vores arvegods er bygninger med mere end 350 år på ’bagen’.

Ved at følge linket nedenfor, kan du prøve din viden om Slotsholmen, og nogle af beboerne. http://www.quizpedia.com/quiz/kulturennu/WP4O6R

De indledende manøvrer

Siden biskop Absalon i 1167* anlagde en borg, og et fæstningsanlæg på Strandholm mellem Sjælland og Amager, har der været tradition for, at Strandholm skulle være centrum for magtens mænd og kvinder. Absalons borganlæg var udført med fundament i kampesten og beklædt med kridtsten fra Stevns. Bygningerne var opført i munkesten og bestod bl.a. af kirke, bageri og badstue m.m. Byggeriet tog fire år. Borganlægget blev imidlertid revet ned i 1368, som et vilkår i Danmarks fredsaftale med Hanseforbundet. (*iflg. Saxo).

I starten af 1400 tallet, opførte Erik af Pommeren det første Københavns Slot. Det blev hurtigt de danske kongers foretrukne hovedresidens, og dermed centrum for magtens mænd og kvinder.

Christian III, var den første af en lang række danske konger, der ombyggede Københavns Slot, eller tilføjede bygninger til at rumme en stødt stigende centraladministration, rigets våbenarsenal, lagerlokaler til opbevaring af proviant, bryghuse og meget mere.

Kbh1698

På kobberstikket der er udført af Carl Otto i 1698, ser vi Københavns Slot fra Højbro. Foran slottet ses vagten og Kancelliet. I baggrund ses Børsen

 

 

 

 

 

Vidste du, der fandtes Københavner turisme i slutningen af 1600 tallet ?

Vi ved ikke så meget om turisme i slutningen af 1600 tallet, men en engelsk turist skriver om København‘Københavns Slot er det mest ussle slot i Europa, omgivet af en stinkende grav’. Egentlig ikke særlig flatterende omtale, af den kanal der bliver brugt til vore dages svømmekonkurrence ‘Christiansborg Rundt’.

Gad vide, hvad selv samme turist ville skrive om dagens København? – med Metrobyggeri, fjernvarmeopgravninger, havnebad, kanalrundfart, bycykler og meget meget mere.

Den store mester

Det giver ikke mening, at tale om Københavns Slot, uden at sige Christian IV, der om nogen, har ansvar for en væsentlig del, af den arkitektoniske udvikling på Slotsholmen. Fra Christians hånd, har vi i dag Provianthuset, Tøjhuset, Bryghuset, samt naturligvis Børsen, dette prægtige værk med de snoede dragehaler.

Selvom bygmestrene på Købehavns Slot har været mange, er vi så privilegerede, at betydelige dele af Christians IV bygningsarv stadig består, og kan nydes fra en bænk f.eks. i bibliotekshaven, mellem Christiansborg og Det Kongelige Bibliotek.

Vidste du, at bibliotekshaven havde et helt andet formål på Christian IV’s tid?

Der hvor haven ligger i dag, anlagde Christian IV i sin tid en Krigshavn. Krigsskibene blev fortøjret ved Tøjhuset – for at få ’krigstøj’ ombord (bl.a. kanoner og kanonkugler). Herefter blev skibene trukket til havnens modsatte side til Porvianthuset, hvor skibene fik forsyninger ombord til mandskabet. Ved udsejlingen fra krigshavnen lå ’sortkrudt’huset, hvor krigsskibene, som det sidste, fik det noget ustabile ’sortkrudt’ ombord.

Du kan endnu se rester af den mur, der oprindelig var rundt om hele havnen på Christians IV’s tid, for at beskytte byen mod svensk angreb over isen. I indgangen til Tøjhusmuseet, står en lille model af Christian IV’s Krigshavn.

Bibliotekshaven er et sjældent åndehul midt i en storby. I dagens Danmark kommer svenskerne ikke længere over isen – de tager Broen.

Slotsholmen_1674

 

På det lille kobberstik ser du Slotsholmen i 1674, med Københavns Slot i midten, og Børsen og Krigshavnen øverst i billedet, med Provianthuset og Tøjhuset på hver sin side af havnebassinet

 

 

 

 

 

 

Nye Koste

Efter Christian IV, kom en længere periode i Danmark med enevældige konger, hvilket kun yderligere var med til, at understrege betydningen af Slotsholmen som Kongens og centraladministrationens højborg.

I Frederik III’s regeringstid blev der indført enevælde i Danmark. Enevælden brød dramatisk med tidligere tiders principper om ’valgkonger’ og ’håndfæstninger’, da Kongen efter enevældens indførelse nu var arvekonge til den danske krone.

Kongeloven fra 14.november 1665 fastlagde principper, og regelsæt for dansk enevælde, herunder forfatningsbestemmelser, regler for formynderstyre i tilfælde af mindreårige regenter, arvefølgebestemmelser og meget meget mere.

Kongeloven er, det eneste historiske eksempel på en forfatningslov for et absolutistisk styre, hvorfor Kongeloven i sig selv er interessant både i en dansk og international kontekst.

Under Frederik III blev Københavns Slot udvidet med Kongens Kunstkammer og et Kongeligt Bibliotek i midten af 1600 årerne.

Vidste du at, Peder Schumacher skrev kongeloven ?

Kongeloven var i to eksemplarer – et på latin og et på dansk, men det var kun det danske eksemplar der blev underskrevet. Fra underskrivelsen af Kongeloven skulle der gå 10 år, før den blev offentliggjort, og det kun ved oplæsning. Kongeloven blev først publiceret i 1709 – altså mere end 40 år efter at loven var trådt i kraft.

Peder Schumacher var søn af en tysk Storkøbmand i København, Peder var sekretær for kongen, og tog senere navneforandring til Peder Griffenfeld. Du kan iøvrigt hilse på Griffenfeld i indgangen til Bibliotekshaven.

Under Frederik IV, opførtes 1720erne en ny administrationsbygning ved siden af Provianthuset. Den nye bygning skulle rumme kancelliet, og erstattede den gamle kancellibygning ved kanalen. Den nye bygning var forbundet med slottet ved en løngang, så kongen havde nem adgang til sin regering. Kancellibygningen eksisterer stadig, og har i mere end 300 år været forbundet med magtens centrum. I dagens Danmark huser bygning Finansministeriet.

1024px-Finansministeriet

 

Frederik IV’s nye administrationsbygning til Kancelliet.

 

 

 

Der har gennem tiderne, været foretaget mange tilløb til, at erstatte det lille og forældede Københavns Slot, med et mere tidssvarende slot, der kunne være værdigt for en enevældig konge, men bestræbelserne ’løb alle ud i sandet’ – så derfor stod Københavns Slot  – som det nu gjorde, et godt stykke op i 1700-tallet.

På billedet nedenfor ser du Københavns Slot omkring 1730, med den nyopførte Kancellibygning bagerst til venstre

Kbh_Slot_1730erne

Alle gode gange tre – Christiansborg

I 1731 besluttede Christian VI at rive Københavns Slot ned, sammen med hele den nordlige halvdel af Slotsholmen, for at give plads til et nyt pragtslot. Slottet stod i det væsentlige færdigt efter blot 4 år. Slottet blev opkaldt efter kongen selv – Christiansborg Slot, Nord for slottet blev der opført en separat slotskirke, og bag slottet en ridebane, og et stort staldområde. Adgangen til slottet skete over ridebanen og den nyopførte Marmorbro.

Christiansborg_1761

I 1794 brændte det første Christiansborg Slot  – men ridebanen undgik flammerne og står stadig som det eneste tiloversblevne fra det første Christiansborg.

 

 

 

Arkitekten C.F.Hansen fik opgaven med at opføre et nyt Christiansborg (2). Frederik VI og resten af den kongelige familie var midlertidigt indlogeret på  Amalienborg, og valgte ikke at flytte tilbage, da slottet efter 25 års byggeri stod færdigt i 1828.

Christiansborg_bagside-1

Kongehuset bevarede dog sin tilknytning til Slotsholmen og anvendte fortsat Christiansborg Slot ved officielle arrangementer, ligesom kongefamilien fortsatte med at anvende Slotskirken og De Kongelige Stalde..

 

 

thorvaldsen 2

Arkitekten Michael Bindesbøll ombyggede i midten af 1800 årerne fuldstændig Christiansborgs gamle vogngård, der husede de kongelige kareter og vogne, til museum for billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.

 

Ved afskaffelsen af enevælden i 1848, blev Christiansborg sæde for Danmarks første grundlovgivende forsamling, og efter vedtagelsen af 1849-grundloven, sæde for Danmarks første demokratiske parlament.

I 1863-64 blev Christian IV.s gamle Krigshavn fyldt op, og i årerne derefter  blev der bygget en række værkstedsbygninger, hvor den gamle Krigshavn havde ligget.

Det andet Christiansborg brændte i 1884. Denne gang overlevede Slotskirken branden.

I 1898-1906 blev der opført en ny bygning tæt ved havnen til Det Kongelige Bibliotek, efter tegninger af arkitekten Hans J. Holm. I 1920 blev der foran biblioteket anlagt et haveanlæg på området, hvor Christian IV.s krigshavn tidligere havde ligget. Et lille bassin midt i haven skal minde os om havnen. Endvidere er der i muren for enden af haven indmuret et par gamle fortøjringsringe fra krigshavnen.

Christiansborg_fra_Nikolaj_Kirken

Arkitekten Thorvald Jørgensen fik i 1907 ansvaret for opførelsen af det tredje Christiansborg. Ligesom det forrige slot kom det til at rumme lokaler til brug for Rigsdagen (og fra 1953 folketinget) Kongehuset og Højesteret.

Året 1992  blev et katastrofe år på Slotsholmen, idet to storbrande hærgede både Proviantgården og Christiansborg Slotskirke.Begge bygninger er dog siden genopført.

I 1999 blev Den Sorte Diamant indviet, som en del af Det kongelige Bibliotek. Bygningen er tegnet at arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen. I 2004 blev det  Dansk Jødiske Museum indviet.

Slotsholmen er i dag ikke blot Magtens Ø, men også Kulturens og Kunstens Ø. Christiansborg Slot rummer Folketinget, Statsministeriet, Højesteret og Kongehusets repræsentationslokaler. På Slotsholmen ligger også de centrale ministerier og en lang række kulturinstitutioner og museer, blandt andet Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Tøjhusmuseet, Thorvaldsens Museum og Dansk-Jødisk Museum.

pz, august 2015

 

 

 

By | 2017-03-26T10:58:30+00:00 august 26th, 2015|