Københavns g(l)emte bydel

Af Vibe Skytte, mag.art. i historie

Har du nogensinde været ude i det København, der ligger syd for Vestre Kirkegård? Du har sikkert kørt igennem på din vej ud af byen; ud ad Ring 2 til Holbækmotorvejen på vej i sommerhus, på familiebesøg eller ferie. Men medmindre du har bekendte derude i Sydhavnen, så har du nok aldrig stoppet op derude. Sydhavnen, hvad skal man dog der?

Grønne områder, åbne baggårde og tæt på vandet

Det er egentlig mærkværdigt, for Sydhavnen har meget at byde på. Det lyder som en annonce hosdsc03720 ejendomsmægleren: Store grønne områder i form af Vestre Kirkegård, Valbyparken og Tippen kombineret med nem adgang til vandet i både havnen og i Valbyparkens bugt. I dag er der oven i købet et havnebad.

De fleste baggårde er store og åbne, lige til at sende børnene ned at lege i, og mange stuelejligheder har eget haveareal. Ikke noget, man kan prale af mange andre steder i København.

Dertil kommer et levende kulturhus på Karens Minde og den tilhørende Børnenes Dyremark, hvor man kan holde kaniner, have sin delehest opstaldet eller hilse på hønsene.

På Borgbjergsvej og Mozartsvej er der et lille, men levende butiksmiljø, endog med slagter og smørrebrødsforretning. Den slags butikker, der ofte er væk i andre dele af byen. Her er tre S-dsc03729togsstationer og fire buslinjer kører igennem bydelen. I 2023 kommer metroen også herud.

Sydhavnen: halv landsby, halv storby

Det er en landsby midt i hovedstaden. Det er en del af stedets charme. I hen ved 100 år har bydelen fået lov til at være i fred på godt og ondt.sydhavnen-3

Det skyldes delvist, at store veje afskærer Sydhavnen fysisk fra resten af København. Sydhavnsgade og Enghavevej skærer af mod vest. På den anden side her ligger de gamle havnearealer, DSB’s brede banelegeme og længere inde Vesterbro. Mod nordvest afgrænses området af Vigerslev Allé mod Carlsberg Byen. Dernæst kommer Vestre Kirkegård – et vidunderligt grønt område for Sydhavnens beboere, men samtidig også en stopklods, der skiller bydelen fra Valby. Også mod syd og øst er der brede grænser til Valby og Hvidovre i form af Gamle Køge Landevej og her de tidligere store industriområder samt Valbyparken. Der er simpelthen for langt til resten af København.

Samtidig er Sydhavnens ry blakket. Hvem ville – og vil i dag – af egen fri vilje rykke ud til et gammelt industrikvarter, hvor kun fattige arbejdere boede? Også selvom boligerne var billige, og lejlighederne fra 1920’erne og 1930’erne var både moderne og store efter tidens standard. Der blev også anlagt haveforeninger, så sydhavnerne kunne gro egne grøntsager. Det var noget helt andet end Vesterbros overbefolkede og mørke gader. Alligevel flyttede man kun til Sydhavnen, hvis man ikke havde råd til andet. Sydhavnen var for dem, der arbejde på havnens værfter og tilhørende fabrikker, og de kunne få lov til at passe sig selv.

Hvorfor Kongens Enghave?

Måske er det derfor, at kommunen kalder området Kongens Enghave. Det lyder ligesom af mere. Men det er nu ikke en nymodens opfindelse. Navnet stammer tilbage fra 1500-tallet, hvor det var græseng for hestene i de kongelige stalde. Alligevel er det nok de færreste i området, der vil påstå – eller måske ligefrem indrømme – at de bor i Kongens Enghave. Det lugter for meget af snobberi. Nej, for os, der bor her, er det Sydhavnen. Så må kommunen og ejendomsmæglerne kalde det nok så meget Kongens Enghave, hvis det er det, de vil.

En ulovlig havn

Havneområde blev Kongens Enghave først i slutningen af 1800-tallet, da Frederiksholms Tegl- og Kalkværker anlagde en ulovlig havn, det der blev kendt som Teglværkshavnen. Samtidig havde firmaet inddæmmet en række nye områder, og – efter et forlig med kommunen, der lod havnen blive, hvor den var – fandt andre virksomheder også vej sydpå. sydhaven-5Det var Frederiksholm Salt-Cokes & Cinders og Københavns Asfalts Fabrik. I 1920’erne kom Fords samlefabrik til, og B&W overtog en del af området til brug for bl.a. firmaets stålværk.

Et lukket kredsløb af industri og fattige arbejdere

Det var hård industri, man fandt herude i byens sydlige del. Havnen og dens arbejdere var derfor ikke del af den menige københavners drømme om fjerne lande og eventyr, som en tur langs havnearealerne ellers ofte kunne dufte af. Her var ingen krydstogts- eller flådeskibe, ingen eksotiske varer fra Orienten, Afrika eller Sydamerika og ingen familiemedlemmer at vinke farvel til, når de sejlede på ferie i Norge, på Bornholm eller måske ligefrem forlod Danmark til fordel for Amerika. I sin bog Københavns Havn 1840-1940 skriver Kaare Lauring:

»Sydhavnen
[…] var et område, hvortil man sejlede kul, sten, grus, sojabønner og andre råvarer til de industrier, der lå i Sydhavnen. Dermed fik området et mærkeligt lukket kredsløb, og havnen og dens aktiviteter forblev ukendte for størstedelen af byens befolkning. Så hvor resten af havnen for mange ’pæne’ københavnere fremstod som spændende og livlige områder, hvor man jævnligt kom, så forblev området syd for Langebro lukket og ukendt«.

Sydhavnen lukker

De første boliger opstod i 1910’erne, efter teglværket flyttede fra området. Dem, der boede i Sydhavnen, var først og fremmest arbejdere ude fra fabrikkerne og værfterne. Det var heller ikke nemt at komme hertil. Siden 1915 havde sporvognslinje 3 kørt til Sydhavns Plads, og så kunne man gå hjem derfra. Først i 1937 begyndte linje 3 at dreje ind mod Mozarts Plads og altså ind i selve bydelen.

Sydhavnens boligområder blev udbygget, men samtidig mindskedes havneindustrien langsomt, men sikkert, fra 1940’erne og frem. Man havde flere gange forsøgt sig med at udgrave sejlrenden syd for havnen, hvorved skibene ikke skulle anløbe nordfra. Dermed ville man kunne undgå mange oplukninger af Knippelsbro og Langebro, oplukninger der satte den kørende trafik i stå. Men det lykkedes aldrig at få sejlrenden dyb nok, og langsomt flyttede industrien ud til den nye industrihavn på Prøvestenen eller lukkede helt.

Er arbejderkvarteret på vej væk?

Sydhavnen har gennem alle årene beholdt en skarp arbejderprofil. Socialdemokratiet har altid stået stærkt i bydelen. Anker Jørgensen boede på Borgbjergsvej i årtier, noget som mange sydhavnere er stolte af. Ved det seneste valg var det Enhedslisten, der fik den højeste stemmeprocent.dsc03731

De seneste årtier er flere og flere studerende flyttede til Sydhavnen. De billige boligpriser på både leje-, andel- og ejerlejligheder har tiltrukket dem. Mange af dem falder for områdets charme med vand og grønne områder lige uden for døren. Fordi huspriserne stiger andre steder i byen, bliver de studerende boende, når SU’ens veksles til et fast job.

Men Sydhavnen er stadig primært et arbejderkvarter. Flere er dog bange for, at det begynder at skifte. I de nye kvarterer i det moderne Sydhavnen på Teglholmen, Sluseholmen og snart Frederiks Brygge (tidligere Djævleøen og Enghave Brygge) bor en anden type københavnere: sydhavnen-4Vellønnede og med andre krav til, hvad en storby er og skal kunne. De rykker også langsomt ind i det gamle Sydhavnen. Man er bange for, at med ’de rige’ kommer ensformigheden i form af lange rækker af dyre caféer og ’hipsterbutikker’. Og man er bange for huslejestigninger – f.eks. på grund af lejlighedssammenlægninger – som vil tvinge de lokale ud. Hvis man skal sammenligne med resten af byen, hvor huspriserne stiger og stiger, er der stadig et stykke vej, før Sydhavnen bliver lige så mondænt og dyrt. Men der er ikke tvivl om, at København bliver de riges by. Også i Sydhavnen.

 

 

By | 2017-03-26T10:58:29+00:00 september 27th, 2016|

Share This Story, Choose Your Platform!