Indlæser Begivenheder

Mindelunden

« Alle events

…de betalte den højeste pris!

Fra august 1943 til befrielsen d. 4. maj anvendte tyskerne det militære øvelsesareal ved Ryvangen til henrettelser af danske modstandsfolk. De henrettede blev begravet på området, sammen med modstandsfolk der blev dræbt under aktioner og afhøringer.
Ved befrielsen fandt man gravene og man besluttede at anlægge en mindelund, hvor man kunne mindes de, der ikke længere var og hædre deres minde. Den 29. august 1945 blev mindelunden indviet.

Senere blev der oprettet begravelsesplads for danske KZ-fanger, hvis lig blev hjemført fra Tyskland. Samtidig blev der oprettet en mindemur for de mange der omkom i KZ-lejre og hvis jordiske rester, der ikke kunne findes.

På turen rundt i det smukke område, vil du se:

Henrettelsespladsen

Det store gravfelt

Mindepergolaen

KZ gravfeltet

Monument for krigssejlerne

Bag de enkelte grave og sten, gemmer sig fantastiske beretninger om modstandsarbejde, personligt mod, gruopvækkende oplevelser og de efterladtes sorg. Vi standser op på udvalgte steder og hører de fantastiske beretninger om de, der betalte den højeste pris.

Vi mødes ved indgangen til Mindelunden, Tuborgvej 33. Der er mulighed for at parkere på Anders Lassensvej. Turen der varer ca. 2 – 2 1/2 time, er tilrettelagt af KulturenNu i samarbejde med historiker Tim O. Simonsen.