Indlæser Begivenheder

Midt om Natten

« Alle events

På denne byvandring med Jens-Ulrich Nielsen, oplever du København i 1800 tallet. Vi følger en vægterrute igennem Middelalderbyen, hvor vi møder lurendrejere, taskenspillere, strejfende fruentimmere og andre af byens skæve eksistenser.

Byvandring for indtil 20 personer, mødested Gammel Torv, 1457 Købehavn K. Varighed 2 timer.

Denne byvandring kan selvfølgelig sagtens tages i dagtimerne, men den er bedst ved skumringstid.

Send os en mail med dine ønsker til dag og tid, og evt. praktik.

I 1800-tallet var der efterhånden blevet trangt bag Københavns volde. Statsbankerotten i 1813 havde skabt stor fattigdom, og englændernes bombardement af byen i 1807 havde efterladt en bitterhed over magthaverne og de rige købmænd, hvis spekulationer havde skabt problemerne. Dertil kommer at det danske enevælde kom under pres af et øget ønske om medbestemmelse fra borgerskabet.

Lov og orden var derfor i fokus, og en af 1800-tallets mest genkendelige repræsentanter for dette var ”vægteren” som man altid kunne genkende på sin lygte og sin morgenstjerne. Han var brandvagt, politibetjent og bogstavelig talt ”Lyseslukker” da han passede gadens tranlamper.

På sin tur kunne vægteren komme ud for lidt af hvert: fulderikker, frække studenter, strejfende damer fra det lette kavaleri, og meget andet. Han var ikke særlig vellidt, men var på den anden side heller ikke selv altid helt fin i kanten.

Fra Gammeltorv følger vi en vægterute igennem den gamle bydel og får historien om både rutinen og det skumle natteliv som vægteren mødte på sin vej.

Guide: Jens-Ulrich Nielsen