Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kunst, Kunster og Kunstnerne – en oplevelse ind i kunsten

« Alle events

Der venter dig en oplevelse ud over det sædvanlige, når vi sammen med udvalgte kunstnere inviterer dig på ’kunst-tur’. Vi besøger kunstnerne på deres hjemmebane i atelieret eller galleriet. Du kommer til at opleve kunsten helt tæt på, når kunstnerne giver dig indblik i deres udtryk, og inviterer dig på en oplevelse ind deres kunst.

På turen skal vi besøge udvalgte kunstnere i Rørholmsgade, hvor der siden 1994 er blomstret et meget fint kunstnermiljø op. I de gamle kælderlejligheder, hvor der gamle dage bl.a. blev solgt koks eller kartofler, er kunderne nu i øjenhøjde med kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet. Den kunstneriske spændvidde er stor, så et besøg i Rørholmsgade indeholder noget for ’enhver smag’.

Vi kommer til at gå fra sted til sted, og du vil opleve en bred mangfoldighed af kunst. Den enkelte kunstner præsenterer et af sine kunstværker, mens du nyder et glas vin. Vi har tilrettelagt  ‘kunst-turen’, så du også har mulighed for at se dig omkring i atelieret/galleriet og tale uformelt med kunstneren.

Vi serverer vin og lidt godt til den ’lette sult’ (incl. i billetpris)

Vi har udvalgt 3 kunstnere som vi besøger på denne unikke tur:


Ghita Falch:

udtrykker sig ekspressivt, i farverige kompositioner der

omfavner både det lette, tunge, afgrænsende og flydende

i tre dimensioner.

 

 

 

 

Tove Balling:

finder inspiration i den omgivende mangfoldighed,

og maler let med mange transparente farver.

 

 

 

 

Charlotte Bjørlig:

skaber poesi og power på lærred, gennem flertydige

fortællinger om mennesket og naturen, på forskellige

media, og oliemaling i flere lag.

 

 

 

Advarsel: Overhængende risiko for smittefare ved mødet med entusiastiske og begejstrede kunstnere

Mødested: Hjørnet af Rørholmsgade/Østre Farimagsgade, 1123 København