Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

De Hvide Busser

« Alle events

Historien om De hvide busser, er en af den slags historier, der bliver ved med at fascinere og forundre, en fortælling om hvordan en umulig opgave blev gennemført, om departementschefernes forhandlingsevner, der igen og igen pressede den tyske værnemagt, om læger, sygeplejersker, chauffører og alle de andre frivillige, der viste mod og personlig handlekraft, for at redde de danske kz-fanger før det var for sent.

De hvider busser handler om de dramatiske aktioner der i vinteren 1944 og foråret 1945 fik transporteret over 20.000 fanger fra de tyske koncentrationslejre til sikkerhed i Sverige og Danmark. Det er historien om de redede og deres redningsmænd.

Som et resultat af succesrige forhandlinger med bl.a. tyske befuldmægtigede Werner Best, afgik der tirsdag morgen den 5. december 1944, den første konvoj af danske busser, med destination Buchenwald, hvor konvojen skulle afhente 200 deporterede og syge danske politibetjente. Konvojen bestod af fire store røde DSB rutebiler, med påhængsvogne, ført af 8 frivillige DSB-chauffører, flere ambulancer læger og sygeplejersker. I påhængsvognene medførte kolonnen alle forsyninger, som var nødvendige for turen frem og tilbage. Det Danske Hjælpekorps var – efter mange forsøg – endelig sat ind, til løsningen af en opgave.

I foredraget ’de hvide busser’ tager vi udgangspunkt i baggrunden for redningsaktionerne af de danske kz-fanger, og den generelle situationen i Tyskland i vinteren 1944-1945. Vi vil primært sætte fokus på de danske initiativer og de personer, der blev centrale for den danske indsats. Det er en historie, som fortjener at blive fortalt.

Aktionerne blev ikke til uden omkostninger for de deltagende, og ikke uden modstand fra myndighederne i flere lande. Mange blev bevidst eller ubevidst, en del af denne helt enestående redningsaktion, lige fra direktøren for Udenrigsministeriet, departementschefen i socialministeriet, den unge læge, sygeplejersken, de mange frivillige rutebilschauffører, de frivillige svenske værnepligtige.

For de fanger, der så de hvide busser trille op foran lejren, var følelsen og taknemmeligheden ubeskrivelig. En tidligere fange, der senere udgav en bog om sine erindringer, kaldte sigende overskriften – ”Reddet fra ragnarok”.

Historikeren Tim O. Simonsen fortæller denne enestående historie om helte, mod og viljestyrke, og ser naturligvis nærmere på nogle af aktionens helt centralt spørgsmål, hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre, at gennemføre en redningsaktion i det omfang, og hvad skete der med de fanger der ikke blev fundet, eller de der måtte efterlades fordi deres helbredstilstand var for dårlig til at kunne tåle transporten hjem?

Vær med den 16. november når vi fortæller hele historien om ‘de hvide danske busser’. Foredraget er en god optakt til at se eller gense udstillingen ‘De hvide busser’ på Nationalmuseet (indtil 3 januar 2016) se mere her